Investeringsforeningen Stonehenge - planlagt suspension i forbindelse med fusioner

Published for 2 måneder siden Negative
Investeringsforeningen Stonehenge - planlagt suspension i forbindelse med fusioner
Auto
Investeringsforeningen Stonehenge (’’Foreningen’’) offentliggjorde i selskabsmeddelelse af d. 13. juni 2025, at Foreningens generalforsamling havde besluttet at godkende fusioner af samtlige afdelinger under Foreningen med afdelinger i henholdsvis Investeringsforeningen Sparinvest og Værdipapirfonden Sparinvest. Finanstilsynet har efterfølgende godkendt fusionerne.

I forbindelse med fusionernes gennemførsel, planlægger Foreningen at suspendere handlen med andelene i nedenstående afdelinger samt emission og indløsning af andele fra den 3. september 2025 til d. 5. september 2025, hvor afdelingerne har sidste handelsdag på Nasdaq Copenhagen A/S:

Globale Valueaktier KLValue Mix Akkumulerende KL

Opgørelsesdagen for fusionerne er d. 5. september 2025, og ombytningsdagen er d. 10. september 2025.

Efter opgørelsesdagen vil andelene i afdelingerne Globale Valueaktier KL og Value Mix Akkumulerende KL blive slettet fra Nasdaq Copenhagen A/S.

Henvendelser vedrørende denne meddelelse kan rettes til Direktør Nikoline Voetmann, telefon 77 30 90 00.

Med venlig hilsen

BI Management A/S

Nikoline Voetmann
Direktør